fodbold igen, igen, igen

Alt her i USA handler om sport!

Igår, søndag, havde jeg min første pause efter en uge af hård træning og kampe. Det er så hårdt. Mine ben gør så ondt, bare når jeg går. Jeg har aldrig prøvet så hård træning før.

Idag skal jeg kun træne i en og en halv time, og imorgen har vi endnu en kamp. Jeg håber på at klare det bedre end jeg har gjort tidligere, men forventer det dog ikke.

Dem på mit hold er super gode, og jeg kan slet ikke følge med. De har alle spillet fodbold siden de var helt små, og det betyder rigtig meget for dem. De spiller fodbold, næsten året rundt. Når det er vinter spiller de indendørs, og om sommeren tager de på camps hvor de også spiller fodbold. De er derfor helt ekstremt gode.

De går meget op i deres kampe, og det gør vores Coach også. Hun hedder Tracy og er sød, men kan godt virke lidt skræmmende. Skal lige lære hende at kende.

De tre kampe vi lige har spillet gik fint. Vi vandt de to første, mens den sidste blev uafgjort. Det var mit hold dog meget skuffet over! Da jeg ikke er så god som dem, spiller jeg heller ikke ude på bane så meget. Men når jeg spiller, laver jeg desværre en masse fejl. Jeg håber ikke de andre piger på holdet bliver sure på mig over det. Jeg skal bare lige igang igen. Det er trods alt 3 år siden jeg har spillet fodbold. Vi må bare håbe kampen på tirsdag går bedre.

Farmington

Igår gik Veronika og jeg en tur, for at se os lidt omkring i Farmington. Det var dejligt at se det hele fra andet end gennem en bilrude. Vi gik i omkring 3 timer.

Velkommen til Farminton

En af de tre katte - Dui

Silly Sally

Silly Sally igen - hun er en smule mere fotogen

Calvin

Et hjørne af deres terrasse

Farmigton

Farmington

Farmington

Farmington

Everhill Avenue - Vores gade

Vores hus

Naboens hund

Junior Varsity

Til soccer er vi nu blevet delt ind i hold. Tidligere spillede vi bare hvor coach ville have os.

Jeg spillede på B-squad holdet, som er ment for 10'ende klasse. Da jeg skal være junior, kan jeg derfor ikke spille på det hold længere, så de blev nødt til at rykke mig op på Junior Varsity. Alle pigerne på det hold er super gode, og jeg er slet ikke på niveau med dem. Træning er derfor ikke så sjovt, fordi jeg ikke kan følge med, og gøre tingene ligeså godt som dem.

Junior Varsity tager det også meget mere seriøst. Jeg skal spille kamp imorgen (torsdag), fredag og lørdag. Hvilket jeg slet ikke er klar til, især ikke mod et JV hold.

Vi fik vores uniformer idag. Dem skal vi have på når vi spiller kamp. Vi fik også taget billeder idag, både individuelle- og holdbilleder. Der skulle vi selvfølgelig også have vores uniformer på. Holdbillederne kommer i skolebogen, og måske også avisen.

Downtown og majs

Donna er på business rejse hele denne uge. Så i en hel uge forventer jeg, at leve, kun af pizza og is - marks yndlings.

I lørdags var vi ude at spise majs. Der bliver holdt noget majs sammenkomst i højsæsonen for majs. Du kommer, stiller dig i kø og får gratis majskolber, lige så mange du kan spise. Der blev også spillet musik, og der var en rigtig hyggelig stemning.

Majssammenkomst

Veronika - Værtssøster

Majssammenkomst

Derefter tog vi toget ind til Downtown Minneapolis. Mark tog os hen til en baseball bane, hvor der skulle være kamp om aftenen.

Mellem bygningerne, i downtown, var der bygget gange oppe i luften. Så når det bliver vinter, kan man bruge dem i stedet for at gå ude i kulden.

Downtown Minneapolis - Baseball

Lufthavnen igen

Så blev det endelig tid til at Veronika kom.
Hun landede en onsdag, så jeg havde være til soccer. Det var den første uge til træning, hvilket vil sige, at det var try outs - Coach skulle beslutte hvilke hold vi skulle på. Derfor skulle vi give den alt hvad vi havde, hvilket var utrolig udmattende!
Jeg fik et lift hjem af en pige, Sydney, som havde kørt mig før. Hun spurgte om jeg ville med ud og have en smoothie, med nogle andre piger, også fra soccer holdet. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.
Jeg kom derfor først hjem kl. 4. Jeg var utrolig udmattet og træt, så jeg lagde mig til at sove, indtil jeg blev vækket af Donna kvart i 5.
Vi kørte ud til lufthavnen. Mark var på arbejde den dag, så han hentede Veronika i gaten, og tog hende med til Bagagen hvor Donna og jeg ventede.

Et rigtig typisk Amerikansk par, Veronika og jeg i lufthavnen.

Soccer

Anden dag efter fodbold træningen startede. Jeg er smadret! Vi starter 8.00, det betyder mød omkring 7.30 for at få udstyr på, og varme op. 2 timers fodbold, 2 timers pause og så 2 timers fodbold igen. Det er så hårdt. Pigerne på fodboldholdet spiller meget aggressivt, hvilket jeg ikke er vandt til, men det er det Coach vil have. Så han ser mig ikke så god som de andre, hvilket jeg heller ikke er.

De fleste af pigerne ved heller ikke at jeg er en udvekslingsstudent, så de tror nok bare jeg er super dårlig. Det er hårdt at skulle gå hen til nogen man slet ikke kender, og prøve at snakke med dem.

United States of America

Jeg er lige ankommet i usa, helt korrekt for 1 døgn og 18 timer siden.

Det var hårdt at sige farvel til min familie, men så snart vi var kommet væk fra dem, skete der så meget, at man ikke fik tid til at være ked af det. Der var hele tiden en ny at snakke med. Turen til Frankfurt var lidt stille, men heller ikke særlig lang. Vi landede i frankfurt, hvor vi skulle deles op. Halvdelen skulle til Chicago, mens den anden halvdel skulle til Washington D.C. Jeg selv skulle flyve til Washington. Flyturen var faktisk rigtig hyggelig. Vi fik rykket rundt så mig, Emma og Mia kunne sidde sammen på den lange tur, som var 8-9 timer. Der fik jeg kun sovet i 1 time, resten af tiden brugte vi på at snakke og se film. Det var også sørgeligt da vi skulle sige farvel til hinanden. Jeg skulle videre til Minneapolis. Der var flyveturen ikke sjov. Det var et lille fly, og jeg fik meget ondt i ørerne.

Da vi endelig landede stod min værtsfar, Mark i gaten og ventede. Sammen gik vi ned til min værtsmor, Donna, hvor vi også hentede min bagage. Min værtsfar arbejde, i lufthavnen, så det var kun Donna og jeg om tog hjem.

Turen hjem var underlig. Alt var anderledes. Store biler, store motorveje, alt var stort. Indkøbsbutikkerne lå lige ud til vejen, så man skulle køre i bil derhen.

I Farmington var alle husene af træ, og haverne meget åbne, uden hæk eller hegn.

Lige nu sidder jeg i stuen med min værtsmor. Vi har lige spist, og jeg er stadig meget træt efter flyveturen og dansk tid.

Strejke

Den værste start på det bedste år. Der har været strejke, så det fly jeg skulle have været med, flyver jeg ikke med alligevel. Forhåbentlig bliver vi rykket til om 24 timer. Men det er ikke sikkert de kan få plads til os alle, hvilket jeg virkelig håber de kan. Men jeg må vente til senere på dagen for at få mere at vide fra yfu.

-Andrea