tirsdag den 24. januar 2012

her på det sidste....

Hm.... der er ikke sket det helt store her på det sidste.


Nogle uger siden var jeg på hockey turnering og det var rigtig sjovt. Cassie kunne dog ikke tage med da hun havde et Mock Trial meet, med skolen. Resten af os tog med.
Kl. 5 om morgenen tog vi afsted. Det var lidt klemt for vi delte alle et hotel værelse, men det var super hyggeligt. Det var Andy, den ældste, som havde turnering. De kom på anden pladsen og var en smule skuffede. Nå, men selvom de ikke vandt var det stadig sjovt at heppe. Hockey er en helt vildt fed sport, der er sjov at se, lige gyldigt om spillerne er gode eller dårlige. Det skal jeg jo helst også synes, nu når jeg er i en hockey stat. Byen turneringen var i hedder Alexandria, og er en viking by, med vinkinge ting nogle forskellige steder. De havde endda også en Skandinavisk gaveshop, vi kom desværre ikke derind og kigge, fordi vi først havde tid søndag, hvor de var lukket. Hvilket er meget mærkeligt her i usa.


Andy klar til at spille

  








I sidste weekend skulle vi til Gavin's hockey turnement, men jeg havde et obligatorisk møde med yfu så jeg kunne desvære ikke komme med. I stedet var jeg hos Bill, min area rep. Mødet endte med at være sjovt, og jeg fandt ud af at jeg kan forlænge mit år helt op til en måned. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg vil forlænge mit år, i hvert fald så jeg er her til 4th of July. Det vil min søde værtsfamilie også helt vildt gerne have!
Lørdag aften var det meningen at jeg skulle have bowlet med nogen af mine venner, men jeg var ikke hjemme i tid, og det blev svært når jeg var i lakeville i stedet. Så jeg endte med at være sammen med deres nabo og hendes venner.
Søndag tog jeg hjem igen, og nøj hvor var det skønt at være hjemme igen. Jeg har kun boet hos dem i en måned nu, men jeg savnede dem helt!

torsdag den 5. januar 2012

2012

Så er det blevet 2012, og vist på tide at jeg får opdateret min blog. Jeg har bare haft alt for travlt til at skrive indlæg siden jeg er kommet til min skønne nye familie.
Jeg fik først juleferie den 23, og skulle i skole igen i tirsdags. Jeg kan allerede godt bruge en ferie igen, og her får jeg jo ikke vinterferie i uge 7, øv. Men selvom den var kort, var min juleferie god!
Den 24. tog vi ud og bowle hele familien. Det var rigtigt sjovt. Jeg endte dog med at tabe. Jeg er utrolig dårlig til bowling. Efter bowling tog vi i kirke. Det var knap så sjovt, men meget hyggeligt.
De fejre ikke juleaften, men den 25 her.



Min Dad, Mom, og grandma'

Så den 25. Vækkede Gavin, min mindste lille bror os alle op kl 7. Han tror stadig helt vildt på julemanden, og han var bare så spændt på alle de gaver som nu lå rundt om juletræet. Han havde endda skrevet en lille note til julemanden, om at han skulle lægge gaverne i kælderen, da vi har to juletræer.Jeg var lidt overrasket over hvor mange gaver jeg faktisk fik. Den meste må være en rigtig fin ring jeg fik af mine værtsforældre. Mine "onkler, tanter og bedsteforældre" gav mig også gaver, hvilket jeg blev meget overrasket over. De gør virkelig meget for at jeg skal føle mig hjemme.
Efter vi havde åbnet gaver og spist lækker morgenmad, tog vi over til min mormor og morfar. Der var hele den side af familien samlet. Det var super hyggeligt. Vi lavede ikke rigtig andet end at spise. Sådan fortsatte hele juleferien faktisk.







Min grandpa' eller morfar


Derefter kom deres venner fra Iowa over. De var selv 6, så det blev rigtig klemt i huset, men det var hyggeligt. Torsdag tog de afsted, og vi skulle også selv videre. Vi skulle op til deres cabin, som er oppe nord på. Der var min farmor, og den del af familien. Selvom vi ikke havde en hvid jul, var der alligevel sne deroppe. Huset ligger lige ud til en sø, som var helt frosset til. Vi stod derfor på skøjter, isfiskede og kørte på four-wheelers på isen. Det var rigtig sjovt. Jeg forsøgte mig også i hockey, hvilket jeg var knap så god til.













Nu er jeg som sagt tilbage i skole igen. Denne weekend skal jeg til en hockey turnering. Der er nærmest hockey turneringer igennem hele januar, og jeg tror de alle er out of town.