søndag den 2. oktober 2011

Familie skift og homecoming uge

Jeg skifter familie. Er super glad for at jeg endelig fik snakket med min area repræsentant. Min værstsøster, Veronika, var faktisk den første til at sige at hun ville skifte familie. Jeg tog det rigtig hårdt, især fordi jeg også selv gerne ville skifte familie. Lørdag morgen snakkede jeg Bill, min area rep. Han var overhovedet ikke overrasket over det. Han fortalte at der også har været tidligere udvekslingsstudenter som har haft det, som både Veronika og jeg har det her. Vi kørte hjem for at snakke med Donna og Mark om det. De tog det rigtig hårdt, for nu havde de mistet os begge. Det var meningen at Veronika skulle bo her indtil de fandt en ny familie, men da jeg også ville skifte familie, er det for hårdt for Donna og Mark, at have os boende, så de ville have at vi flytter ud på søndag. Vi skal derfor flytte ind hos vores area rep. Det eneste problem er at han bor langt væk fra skolen, der er altså ingen skolebus der kører derud, og det passer ikke så godt ind i hans skema. Men der er ikke meget at gøre. Jeg er super glad for at flytte ud, for stemningen er rigtig dårlig, og vi har allerede haft store misforståelser. Den her uge bliver et helvede. Jeg kan ikke rigtig bede dem om de kan køre mig nogle steder, så skal forsøge så godt så muligt selv at komme rundt. Det bliver dog svært uden bil.
Oven i alt det, kommer homecoming ugen. Den skulle jeg jo glæde mig til, men har slet ikke overskud til det, med alt det der foregår i huset. Jeg har ikke alle mit tøj til spirit week, som er en uge hvor man hver dag skal have noget specielt på. Min homecoming T-shirt er heller ikke færdig endnu, og jeg har ingen kjole til homecoming dance.
Jeg var ude at shoppe igår, med to piger fra min skole, den ene er i min lunch. Vi kunne ikke finde nolge pæne kjoler. Så jeg ved ikke hvad jeg gør, for kan ikke nå at shoppe i løbet af ugen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar