mandag den 28. november 2011

Thanksgiving

Thanksgiving kunne vi nu også godt tage, at fejre i Danmark. En dag med masser af mad og hygge!
Mark og Donna tog til Texas mandag morgen, og Bill (min area rep) kom derfor og hentede mig søndag aften, da jeg skulle bo hos ham over thanksgiving. De bor en halv time væk og det var lidt svært med skole da der ikke er skole busser til Farmington high school i det distrikt. Det var heldigvis kun mandag og tirsdag jeg skulle i skole, så Bill kørte mig.
Bill's familie består af hans kone Karolyn, deres datter Pam som bor hjemme selvom hun er 29. Hun har to små piger Chloe og Alexis, på 5 og 7 år. De er super søde og jeg farvede en masse prinsesse tegninger med dem.
Tirsdag fik jeg som sagt thanksgiving break, så jeg kunne sove længe onsdag, det var super skønt. Onsdag hjalp jeg pam med at køre pigerne til de forskellige pre-schools de skulle til. Mens de var i pre-school tog vi lige et hurtigt smut til Mall of America, og så skulle vi eller hente dem, og ud og handle ind. Vi købte en masse mad til thanksgiving.
Torsdag, som var thanksgiving, stod jeg tidligt op, kl 6, sammen med Bill for at forberede Turkey. Den var kæmpe stor og jeg kunne nærmest ikke løfte den. Nå men jeg rensede den osv. Derefter hjalp jeg med resten af maden, nøj der var meget! Så tog Bill, Karolyn og jeg ud på en cykel tur. Endda en meget lang en, vi cyklede 15 miles fyldt med bakker. Så var vi i hvert fald klar til thanksgiving dinner om eftermiddagen, og vi kunne spise med god samvittighed. Gæsterne kom kl. 1. De havde inviteret deres naboer, som også har en udvekslingsstudent, en dreng fra Columbia. Der var også en anden pige på min alder og 2 college drenge, plus deres forældre. De havde også inviteret noget familie, så vi endte op med at være 19. Jeg endte med at smage en lille smule af alt, men der var så meget at jeg ikke kunne tage flere gange. Det var så hyggeligt og vis stoppede aldrig rigtigt med at spise. Vir rykkede dog lidt rundt, spillede nogle spil, men vi spiste hele dagen igennem. Der var også mad nok! Vi havde selvfølgelig Turkey. Så havde vi ham, kartoffelmos med søde kartofler, hvidløgskartoffelmos, syltede agurker, boller, en meget mærkelig "salat"-som består af skumfiduser, cranberry, og lidt pisker fløde - jeg er i den grad i Minnesota, haha! Nå men der var en masse andet mad, som jeg slet ikke kan huske mere. Til dessert havde vi pumpkin pie, pumpkin cheesecake, Berry angel cake med friske bær til, og chokolade. Alt den mad blev vi så ved med at spise fra kl. 1 til 9. På et tidspunkt gik vi dog over til turkey sandwich. Kl halv 10 om aftenen kørte Pam, Laura (Naboen på min alder), Nikolas (udvekslingsstudenten), deres mor og jeg ud til Waltmart, som åbnede kl. 10 for at gøre black friday køb.
I USA natten mellem thanksgiving og fredagen holder de noget som hedder Black friday, hvor man tager ud og shopper midt om natten. Normalt åbner butikkerne først kl. 4 eller sådan noget, men i år åbnede en butik som sagt kl 10, og andre kl 12.
Det var helt vildt i Walmart. Det var enormt proppet og varmt, og vi stod i kø i en time! Det var et kæmpe kaos. Der var endda nogen der sprayede med peberspray! Efter Walmart var kl blevet 12, og vi tog til Target. Det var meget bedre der! Vi kørte rundt til en masse forskellige butikker og endte op i et mall, hvor vi blev til kl 6 om morgenen og vi var først hjemme kl 7. Det var sådan en sjov oplevelse!
Fredag fik både mig og Pam kun 3 timers søvn da vi vågnede kl 10. Så var det ellers ud at shoppe igen, fordi hendes små piger var så kede af at de ikke havde shoppet på black friday.

En lille bitte del af køen til Target, den fortsætter hele vejen rundt om bygningen

Vi står også i kø til target.


Lørdag var også en god dag. Vi pyntede hele huset op til jul. Det ligner nu et kæmpe Ginger house, for de har farvede lys kæder i alle vinduerne. Om aftenen tog Pam, Nikolas, og jeg ud og så den nye Twilligt film.

Ginger bread huset

Søndag var jeg i kirke med hele bill's familie. Det er første gang jeg har været i kirke sådan med familie osv. Derefter købte vi mad udefra, tog det med hjem og så The Vikings tabe endnu engang. De klare sig godt nok dårligt i år!
Nu sidder jeg desværre hjemme i Mark og Donnas stue, hvilket er knap så hyggeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar